STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Würtz før sidste spillerunde: Skal fortsætte fra i lørdags

Af Nicklas Thygesen

I aften er der fuldt spilleprogram i HTH Herreligaen, når 26. og sidste runde i grundspillet afvikles.

Skjern-mandskabet er på forhånd sikre på 5. pladsen, og kan med en sejr i Gudme - eller med hjælp fra Aalborg - endegyldigt sikre sig den vigtige 4. plads i grundspillet, og dermed point med over i slutspillet.

- Det er en meget vigtig kamp, da vi selv har muligheden for at afgøre vores placering i tabellen. Derudover skal vi ud og fortsætte det gode spil, vi har haft leveret den seneste periode offensivt og defensivt, hvor tingene stille og roligt bliver skarpere og skarpere.

- Slutteligt handler det virkelig også om, at vi kommer med samme gejst og udtryk, som vi senest så på hjemmebane mod BSH, så har vi en god chance i aften, siger Jonathan Würtz, der har ageret altmuligmand for de grønne siden anfører Emil Bergholt udgik med skade. 

Der er kampstart i aften i Gudme kl.19.00. TV2 følger samtlige kampe fra runden, og opdaterer løbende hvordan den endelige grundspilsplacering og de efterfølgende slutspilspuljer kommer til at se ud.

NYHEDER