STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

VM-dagbog: Kalle blev mexicansk redningsmand

Henrik Møllgaard i aktion for Skjern. I aften skal han i aktion for Danmark mod Polen.

Skjerns Henrik Møllgaard skriver dagbog fra VM i Qatar. Læs fjerde del her.

Af Henrik Møllgaard

Ahhh hvor dejligt, så er vi sikkert videre til knock-out-kampene i næste uge!

En fantastisk første halvleg lagde grunden til sejren over et godt russisk hold. Anden halveg var langt mere besværlig, og vi var vel heller ikke langt fra endnu engang at skulle kæmpe i de sidste sekunder.

Men alt er godt, og vi kan med ro se frem mod den sidste puljekamp i morgen (lørdag red.). En kamp mod Polen, der SKAL vindes, så vi kan få det bedst mulige udgangspunkt til næste uges strabadser.

Vi har det godt hernede og husker heldigvis at tage ud at spise på vores hviledag. Denne gang blev det en mexicansk restaurant på et andet hotel. Vi blev ellers kraftigt afvist i døren på grund af dresscode. Vores jeans og t-shirts var åbenbart ikke tilfredsstillende.

Søndergaard fik dog lokket vores seks-mands store selskab indenfor i varmen med, hvad der på Borgen ville være kaldt en nødløgn! Ros til Kalle. Dresscoden var dog bare ren røgslør. Bag den eksklusive glasdør gemte sig et brunt og tarveligt etablissement. Det var som en skjult dør til et Waldhotel i Harzen, og det er ikke ment som en ros.

Men vi hyggede os, og maden var glimrende. Den var ekstra god, fordi at den ikke lignede noget, vi har set de sidste små to uger.

Nu er det snart sengetid, og så glæder vi os ellers helt vildt til at møde Polen i morgen (lørdag red.). Tak fordi I følger med.

Læs også: VM-dagbog del 3: Farvel til gruppesejren
Læs også: VM-dagbog del 2: To hviledage i træk
Læs også: VM-dagbog del 1: Aftensmad på arabisk

NYHEDER

Facebook er blokeret

Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.