STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Viktor efter nederlag: Vi blev straffet på alt

Af Nicklas Thygesen

Viktor Bergholt havde en stor medvirkende rolle i vestjydernes relativt korte comeback lørdag eftermiddag, som til slut endte med et nederlag på 36-32. 

Et nederlag på en svær udebane, der ifølge venstrefløjen især skyldtes værternes høje effektivitet. 

- Vi havde problemer med at komme igennem i første halvleg, hvor vi samtidig brændte for meget, når vi kom fri. De tekniske fejl begyndte at komme, og så straffede de os prompte den anden vej. 

- Efter pausen kom vi meget bedre ud, og fik hurtigt reduceret til 20-18. Men herefter var kampbilledet lidt det samme, hvor de straffede os meget hårdt i tomt mål, og det formåede vi aldrig at komme tilbage fra, siger Viktor Bergholt, der blev noteret for fem scoringer i udekampen.

Bergholt og kompagni skal i aktion igen på tirsdag, hvor GOG kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

Køb din billet til opgøret HER

NYHEDER