STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tre på tre: Rønningen fik flot debut på A-landsholdet

Af Nicklas Thygesen

Selvom det ikke blev til en norsk sejr over Danmark og Emil Bergholt, så var smilet bredt hos Skjerns norske tometermand, Vetle Rønningen.

Rønningen, der kom til det vestjyske i sommer, fik nemlig sine første minutter i landsholdsdragten for A-landsholdet, som han sætter ord på herunder:

- Det var en fantastisk oplevelse, og utrolig fedt at få muligheden for at spille mod et af verdens bedste landshold. Det er helt klart en oplevelse, der giver mod på mere - og samtidig var jeg glad for at få chancen i angrebet, siger Vetle Rønningen, der scorede tre gange på tre forsøg samt trak et enkelt straffekast i opgøret.

På søndag venter Frankrig i EHF Euro Cup, inden turen går hjem mod Skjern.

Senjamin Buric var ligeledes i aktion onsdag aften, hvor Bosnien Herzegovina spillede en flot kamp på udebane mod Island. Buric og kompagni hang godt med indtil 24-23, inden værterne viste klassen og trak fra. Skjern-stregen blev noteret for en enkelt scoring i nederlaget på 32-26.

I aften spiller Joaquim Nazaré og Portugal mod Rumænien i EM-kvalifikationen kl.20.00. 

NYHEDER