Af Nicklas Thygesen
Sejrsstimen i ligaregi fortsætter i Skjern Bank Arena.
Vestjyderne besejrede onsdag aften oprykkerne fra HC Midtjylland med 28-23.
Skjern-mandskabet ramte slet ikke niveau i første halvleg, hvor fejl, udvisninger og store afbrændere stod printet som overskrifterne. Højdepunktet blev leveret efter tiden var gået, da Eivind Tangen reducerede til pausestillingen 11-12 direkte på frikast.
Efter pausen var udtrykket, spillet og effektiviteten en anden. Ikke på topniveau, men markant bedre over hele linjen. Bonde og Haug i Skjern-målet var skarpe med sammenlagt fire straffekastredninger, mens anfører Emil Bergholt var usvigelig sikker med 10 mål på 10 forsøg.
Gæsterne hang på langt hen af vejen, men i slutminutterne trak de grønblusede fra.
Henrik Kronborgs drenge vandt uden at overpræstere med 28-23.
Næste opgør venter allerede på søndag, når de danske mestre fra GOG kommer på besøg.
Køb billet til opgøret HER.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.