Af Nicklas Thygesen
Med sin syvende scoring - seks sekunder før lukketid - sørgede Eivind Tangen for, at Skjern-mandskabet kom fra topkampen i Fredericia med et enkelt point.
Undervejs spillede vestjyderne sig til et hav af store og åbne chancer, heriblandt fem straffekast, men hjemmeholdets Thorsten Fries stod i vejen gang på gang.
Derfor blev det jævnbyrdigt gennem samtlige 60 minutter med hjemmeholdet i teten i det sidste kvarter.
Tre minutter før tid havde Kristian Stoklund muligheden for at bringe FHK foran med tre, men Christoffer Bonde stod i vejen - inden Eivind Tangen tog ansvaret på sig i modsatte ende.
Vestjydernes sidste tre scoringer blev sat ind af nordmanden, hvilket betød pointdeling i Thansen Arena - som dermed betød point til Fredericia HK for første gang i 16 år i opgørene mod Skjern Håndbold.
Næste opgave for Skjern-mandskabet er på lørdag, hvor klubbens 30 års jubilæum markeres med en storkamp i Jyske Bank Boxen mod Aalborg Håndbold.
Køb billet til opgøret HER.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.