STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tangen efter sejr: God start i et hårdt program

Af Kristian Bro

Eivind Tangen blev delt topscorer i fredagens sejr over Ribe-Esbjerg HH. Læs hvad den hårdtskydende nordmand sagde efter kampen. 

- Ribe-Esbjerg har haft en fin sæson, så jeg er meget tilfreds med, at vi tager til Skjern med to point. Det var lidt en rodet kamp. Begge hold lavede flere tekniske fejl end normalt, hvilket er karakteristisk for en kamp efter en længere pause.

- I kampens slutfase minimerede vi vores tekniske fejl og kontrollede sejren nogenlunde hjem, siger Eivind Tangen.

Dette var Skjern-mandskabets første kamp ud af ni i februar måned. 

- Det var vigtigt, at vi fik en god start på vores hårde program i februar. Det bliver uden tvivl en svær måned, men vi skal bare blive ved med at bygge på - så bliver det forhåbentligt også en god måned, siger nordmanden. 

Eivind Tangen og resten af Skjern-mandskabet skal allerede i aktion igen på tirsdag, hvor RK Nexe venter i Kroatien. 

NYHEDER