STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tangen efter remis: Vi manglede skarphed

Af Kristian Bro

Fredag aften måtte Skjern Håndbold nøjes med 25-25 mod Mors-Thy Håndbold på hjemmebane. Eivind Tangen var tydeligt skuffet over resultatet.

- Jeg er meget skuffet over, at vi ikke vinder på hjemmebane. Mors-Thy er et hold, vi skal slå, især på egen hjemmebane. Vi manglede skarphed og skulle have lukket kampen, ligesom mod Fredericia HK, siger nordmanden.

Han pegede på manglende tempo og de mange brændte chancer som årsager til det uafgjorte resultat, men sluttede med at rose fansenes opbakning.

- Vi spillede for langsomt og brændte alt for meget. Det skal vi have rettet op på, så vi er klar til at møde BSH i næste uge. Vores fans var fantastiske i dag, og de havde virkelig fortjent en sejr, siger Tangen.