STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Storebror Dahl glæder sig til Skjern-gensyn

 Lillebror Jesper Dahl scorede fire gange, da de to hold mødtes i september-måned.

Inden denne sæson skiftede Simon Dahl den vestjyske tilværelse ud med et assistenttræner-job i Nordsjælland. I morgen er han tilbage. 

Af Nicklas Thygesen

For første gang i rigtig mange år er Simon Dahl på udebane, når der fløjtes op til kamp i Skjern Bank Arena.

Efter et utal af år i den vestjyske klub - først som spiller og dernæst som træner - flyttede Dahl inden denne sæson til oprykkerne fra Nordsjælland.

Mens lillebror Jesper knokler i kulisserne for at komme tilbage på håndboldbanen, så kæmper storebror Simon for overlevelse i Boxer Ligaen.

- Det er første gang i mange, mange år, at jeg ikke holder med Skjern i Skjern Bank Arena. Det bliver sjovt, men uden tvivl et svært sted at spille. Vi skal ramme et meget højt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om point i morgen, siger Simon Dahl.

Sidste onsdag leverede Nordsjælland Håndbold en fornem præstation mod sydfynske GOG, hvor Simon Dahl & co. sikrede sig to yderst afgørende point i kampen om at undgå direkte nedrykning.

Selvom det endnu ikke er definitivt om Skive fH rykker direkte ned, så føler Simon Dahl, at morgendagens udehold kan spille frit.

- Overordnet set kan vi spille frit. Hvis vi nogenlunde er med i opgøret med ti minutter tilbage, så ser jeg en reel chance for point. Det så vi i det sidste indbyrdes opgør, men det kræver at vi vinder mange kampe i kampen. Blandt andet sammenspillet mellem Kasper Søndergaard og Bjarte Myrhol skal vi have sat en stopper for, siger assistenttræneren.

Der er fortsat mulighed for at købe billetter til den sidste grundspilskamp i morgen - bestil din billet lige HER

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold – Nordsjælland Håndbold spilles i morgen kl.19.30 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

Facebook er blokeret

Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.