Af Nicklas Thygesen
Det tegnede lovende.
En fyldt Skjern Bank Arena kunne se Christoffer Bonde og holdkammeraterne få en perfekt start på årets sidste kamp, da først en føring på 10-7 og senere 13-10 var en realitet.
Men en alt for lang scoringspause inkluderende tre-fire uprovokerede fejl nærmest forærede gæsterne fra Silkeborg tilbage i kampen, som tilmed gik til pause foran 14-13.
En meget skidt afslutning på første halvleg for Skjern-mandsakbet, som de grønblusede aldrig fik svaret tilbage på efter pausen.
Noah Gaudin prøvede ihærdigt, ligesom anfører Emil Bergholt var træfsikker fra stregen, men lige lidt hjalp det.
Skjern tabte årets sidste kamp med 33-29.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.