Efter 3½ år forlader playmaker Simon Krogh til sommer Skjern Håndbold.
"Jeg har været meget glad for min tid i Skjern Håndbold. Det har været en spændende og lærerig tid, hvor et stærkt fællesskab blandt spillerne på holdet har opvejet den begrænsede sportslige rolle, som jeg har haft" siger Simon Krogh.
"Derudover er noget af det, som jeg vil tage med videre, hvordan man som klub har formået at skabe en helt utrolig samhørighed fra ligaholdet og helt ned til de yngste hold i ungdomsafdelingen. Det skaber en helt speciel Skjern kultur, som er stærkt medvirkende til, at vi sjældent spiller kampe for tomme tilskuerpladser."
"Jeg vil gå i tænkeboks og finde ud af, hvad fremtiden skal bringe. Jeg har sideløbende med min håndbold haft job på Syddansk Universitet, og hvis jeg skal fortsætte med at spille håndbold eller eventuelt prøve kræfter med trænergerningen, skal det være foreneligt med et civilt job."
Simon Krogh har spillet 88 kampe for Skjern Håndbold og er 30 år.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.