STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Sejr nummer 40 over TTH Holstebro

Af Nicklas Thygesen

Sejr nummer 40 i historien over ærkerivalerne fra TTH Holstebro er en realitet. 

Efter en enorm fight med en stærk Skjern-defensiv lykkedes det Mathias Madsens drenge at besejre værterne med 26-22 efter 15-11 ved pausen.

En målfattig kamp, der var kendetegnet ved to stærke forsvar og keepere, men konstant med de grønblusede i teten. 

Selve spillet var der ikke noget at skrive hjem om, men fighten, intensiteten og udstrålingen var - som altid til lokalopgøret - til topkarakter fra begge mandskaber. 

Noah Gaudin blev topscorer med seks mål i sejren, der bringer vestjyderne et skridt tættere på Top 4 - nu kun tre point op til 4. pladsen.

Næste opgave for Skjern-mandskabet er allerede på søndag, når Mors-Thy gæster Skjern Bank Arena.

Køb din billet til kampen HER

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies