STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Pokalfighteren brændte det hele af

 Årets Pokalfighter 2015: Lasse Mikkelsen

Med samlet 14 mål i de to Final4-kampe havde Lasse Mikkelsen stor andel i Skjerns pokaltitel.

Af Lone Jørgensen

Efter den fantastiske 24-20-sejr blev Lasse Mikkelsen helt fortjent kåret til Årets Pokalfighter. Med ni mål i dag og fem i går, var det som om, den blonde Skjern-bagspiller fandt et ekstra gear frem i en ellers formidabel sæson.

- Jeg ved sgu ikke, om jeg havde gemt noget i depoterne. Jeg prøvede bare at brænde alt af hele tiden her i weekenden, og det gik jo fint, sagde Mikkelsen efter sejren mod lokalrivalerne fra Team Tvis.

Skulle jo bare slå Tvis
Helt uimponeret gik han til opgaven med masser af ansvar og høj moral. Det var som om de nerver, der sad ude på de fleste Skjern-fans' trøjer overhovedet ikke var noget hen til Lasse Mikkelsen.

- Vi skulle jo bare slå Tvis. Så jeg tænkte ikke over så meget andet end det, sagde poklfighteren og fortsatte:

- Det gjorde vi heldigvis, selvom det holdt hårdt. Vi lavede nogle store fejl i anden halvleg og det gjorde, at de kom helt op og endda foran. Ellers tror jeg godt, at vi kunne have knækket dem inden. Til sidst klarede vi den, og det var f.... vigtigt.

Oven i hatten som pokalmester fulgte også en titel som Årets Pokalfighter anno 2015. Det var dog guldet, der talte mest for Skjern-bagspilleren.

- Det er da en bonus at blive pokalfighter. Men at få en titel overstråler sgu det hele, det er fantastsisk, sluttede Mikkelsen, der sammen med holdkammeraterne fejrede sejren, som havde de vundet pokalguld. Og det havde de.

NYHEDER

Facebook er blokeret

Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.