STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Optakt: Dunkerque-Skjern

Dunkerque sparede i midtugen flere spillere i hjemmekampen mod Istres for at være klar til lørdagens kamp.

Skjern skal forsvare en føring på fire mål, når det franske tophold Dunkerque HBGL lørdag aften er værter i returopgøret i EHF Cuppens 1/8-finale.

Af Kenneth Thygesen

I en tæt kamp med masser af udvisninger og hårdt spil lykkedes det i søndags Skjern at vinde over franske Dunkerque HBGL i den første kamp i EHF Cuppens 1/8-finale. Kampen sluttede 28-24 til Skjern, og dermed har Skjern-mandskabet fire mål i bagagen inden returopgøret.

Dunkerque spillede som ventet med højt tempo og masser af bevægelighed krydret med stor fysisk styrke. Blandt profilerne i det første opgør var bagspiller Kornel Nagy, der lillebror til Barcelona-stjernen Lazlo Nagy, og Sebastien Bosquet, mens også målmand Gerard Vincent viste fine kvaliteter.

Mens Skjern i midtugen besejrede Skanderborg 29-28 i en tæt affære, lykkedes det ikke for Dunkerque at få den bedst mulige optakt. Det franske tophold tabte nemlig i onsdags på hjemmebane dyrebare point i topstriden, da midterholdet Istres overraskende vandt 27-26. Det var det fjerde hjemmebanenederlag til Dunkerque i ni kampe, hvorfor holdet nu er nummer fire i den bedste franske række.

følge Dunkerques officielle hjemmeside sparede cheftræner Patrick Cazal, der er tidligere fransk VM-guldvinder, dog flere nøglespillere, så franskmændene kan være 100 procent klar til lørdagens afgørende 1/8-finale. Endvidere skriver klubben på deres egen hjemmeside, at man har stor respekt for Skjerns playmaker Jesper Jensen, der scorede syv mål i det første opgør.

Skjern må efter al sandsynlighed se bort fra en skadet Kristian Gjessing, mens Lasse Mikkelsen er tvivlsom.

Følg kampen via liveupdate her på siden.

Kamptidspunkt: Lørdag den 18. februar kl. 20.00.