STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Nederlag i første testkamp

Af Nicklas Thygesen

I en næsten udsolgt Arena Nord ventede Aalborg Håndbold i sæsonens første testkamp tirsdag aften.

Hos vestjyderne fik Noah Gaudin, Dan Beck-Hansen, Joaquim Nazaré uofficiel debut, ligesom Tim Winkler, Morten Vium og Viktor Bergholt var tilbage i den grønne trøje. 

Mange nye ansigter - og kombineret med Eivind Tangens fravær - rigtig mange forskellige opstillinger i begge ender af banen. 

Værterne fra Aalborg trak relativ tidligt i et opgør, der tydeligt var præget af, at nordjyderne i forrige uge var i kampaktion to gange mod Skjerns første denne tirsdag. De tekniske fejl blev holdt fint nede til et minimum, men aftalerne sad af gode grunde ikke helt i skabet - mens effektiviteten mod Niklas Landin og Fabian Nordsten i Aalborg-målet ikke var på et højt nok niveau.

Derfor vandt hjemmeholdet helt fortjent med cifrene 35-28. 

Simen Pettersen, Lasse Mikkelsen og Senjamin Buric delte topscorerværdigheden med fem mål. 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies