STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Muren Winkler: Fantastisk forsvar

Tim Winkler aerede endnu engang levende plankeværk i kampen mod Aalborg, og havde hele 20 redninger.

Tim Winkler spillede en fremragende kamp mod Aalborg med hele 20 redninger.

Af Simon Dahl

I onsdagens premierekamp mod TMS Ringsted havde Tim Winkler en redningsprocent på 58, da han efter første halvleg blev erstattet af målmandskollega Kristoffer Laursen i målet.

I lørdagens kamp mod Aalborg agerede Winkler endnu engang levede plankeværk, og blev noteret for hele 20 redninger.

”Det giver et kæmpe boost til hele holdet, at vi tager til Aalborg og vinder sådan en kamp. Vi lykkes med mange ting i begge ender, og særligt vores forsvar stod fantastisk,” sagde Tim Winkler til skjernhaandbold.dk.

Skjern var i store perioder i teten, men op mod pausen fik de aalborgensiske værter kontakt, og kunne gå til pause foran 13-12.

”Jeg synes egentlig vi spiller en fin første halvleg, men får rettet et par småting i pausen, og kommer ud til anden halvleg med en fornemmelse af, at vi kan vinde kampen. Det kunne vi heldigvis også,” lød det smilende fra Tim Winkler.

I de tre halvlege Tim Winkler har vogtet Skjern-målet i denne sæson, har han haft imponerende 32 redninger.

”Når forsvaret dækker så godt op, så er alt andet end lige nemmere at være målmand og få nogle redninger. Det skal gutterne bare blive ved med,” sluttede en glad og storsmilende Tim Winkler til skjernhaandbold.dk.

Næste gang Tim Winkler og co. skal i ilden er lørdag d. 22 september, hvor KIF København venter.

NYHEDER