STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Mikkelsen: En god test

Lasse Mikkelsen scorede to gange i det første opgør mellem onsdagens to hold.

Onsdagens kamp mod Skanderborg er ifølge Skjerns Lasse Mikkelsen en god test for et fornyet Skjern-mandskab, der har større fokus på sikkerhed og struktur.

Af Kenneth Thygesen

I efterårssæonen kneb det gevaldigt for Skjern at sætte de lavere rangerede hold på plads, hvilket var en diametral modsætning til sidste sæson, hvor Skjern vandt 12 ud 12 kampe mod holdene udenfor top otte.

I morgen aften kommer Skanderborg kommer på besøg i Skjern Bank Arena, og her skal Skjern ifølge Lasse Mikkelsen starte på en frisk imod de formodede bundbold.

"Det er første gang under Krister Lindgren, at vi møder et hold, som er under os i tabellen. Vi spillede en fin kamp mod Dunkerque i søndags, og mange taler om, hvorvidt vi kan gå videre eller ej på lørdag, så det kræver mental styrke at holde fokus," siger Lasse Mikkelsen og fortsætter:

"Det bliver en god test for os. Trænerskiftet har betydet en større vægt på struktur i alle spillets facetter, og det har indtil videre minimeret fejlene betragteligt – især i angrebsspillet. Så håber vi på, det kan give en større sikkerhed mod bundholdene," forklarer Lasse Mikkelsen.

Skjern-playmakeren er også bevidst om, hvad der venter Skjern-mandskabet i morgendagens kamp.

"Skanderborg har de samme dyder, som de andre formodede bundhold med vilje, gejst og en hurtig kontrafase. Det er vi opmærksomme på, og derfor handler det om at stå overfor dem seks mod seks. Lykkes det, har de ingen chance," siger Lasse Mikkelsen.