STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Her er scenarierne for Ole Nørgaards mandskab

 Skjern Håndbold spiller i aften den sidste grundspilskamp mod Nordsjælland Håndbold.

Den sidste grundspilskamp afvikles i aften mod Nordsjælland Håndbold, hvor Skjern med to point kan klatre op på andenpladsen.

Af Nicklas Thygesen

Hvem kvalificerer sig til slutspillet? Hvem skal spille om overlevelse i Boxer Ligaen og hvem får to point med over i slutspillet?

Mange spørgsmål er endnu ikke besvaret, selvom der blot resterer én enkelt runde af grundspillet. Om lidt over ni timer er den sidste brik i puslespillet faldet på plads.

Skjern Håndbold er sikret minimum ét point med over i slutspillet uanset aftenens udfald, men en sejr kan muligvis fordoble point-antallet.

Bliv klogere på slutspillet og hvad der står på spil i aftenens kamp mod Nordsjælland Håndbold herunder:

Opdateret
KIF Kolding København er netop blevet fratrukket fem point, hvorfor scenarierne har ændret sig markant. 

- En Skjern-sejr samt et nederlag til Århus Håndbold vil sende vestjyderne på andenpladsen. Dermed får Skjern to point med over i slutspillet, og havner i Gruppe 2. 

- Hvis Århus Håndbold spiller uafgjort mod GOG, mens Skjern slår Nordsjælland, så forbliver Skjern på tredjepladsen, da Århus Håndbold er bedre indbyrdes end Skjern. Dermed får Skjern ét point med over i slutspillet og havner i Gruppe 2. 

De otte øverste hold inddeles i to puljer, som fordeles således:

Gruppe 1
Nummer 1, 4, 5 og 8.

Gruppe 2
Nummer 2, 3, 6 og 7.

Der er fortsat mulighed for at købe billetter til den sidste grundspilskamp i aften - bestil din billet lige HER.

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold – Nordsjælland Håndbold spilles i aften kl.19.30 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

Facebook er blokeret

Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.