Af Nicklas Thygesen
Skjern Håndbold åbnede Heide Cup fredag eftermiddag mod sidste års nummer 6 i Bundesligaen, TSV Hannover-Burgdorf.
Vestjyderne fik mildest talt en skrækstart, og kom bagud 8-1 efter 10 minutters spil. Spillet var egentlig ganske okay, men effektiviten foran mål var alt for lavt. Tysk kynisme i kontrafasen, og et stort forspring var skabt.
Efter 18-9 ved pausen kom de grønblusede bedre med, hvor bagkæden med Simen Pettersen, Noah Guadin og Joaquim Nazaré kom med den fornødne fart og direkthed i duellerne, mens Viktor Bergholt var effektiv på fløjen og i kontraspillet med sammenlagt fire scoringer.
Forspringet blev mindsket, men endte til slut med en sejr til tyskerne på 31-27.
Resultatet betyder, at vestjyderne skal møde Tibor Ivanisevic og Gummersbach i morgen kl.12.15.
Opgøret livestreames ligesom i dag på Twitch.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.