STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fødselar sluttede af med sejr: Skjern har en stor plads i mit hjerte

Af Nicklas Thygesen

Han havde egentlig indstillet sin aktive karriere i sommer.

Men dagens fødselar, 36-årige Jacob Østergaard, valgte alligevel at pakke tasken, og indtage rollen som træningsspiller og senere backup på stregpositionen, da behovet var størst for de grønne.

I udesejren mod BSH den 22. december havde Østergaard sin sidste arbejdsdag i den grønne trøje, da Jonathan Würtz samtidig nærmer sig et comeback til håndboldbanen. 

- Skjern Håndbold har en stor plads i mit hjerte. Det er otte år af mit liv, hvor jeg hver dag har trænet for at have min plads på holdet. Siden jeg var helt lille har Skjern Håndbold været den bærende og helt store inspiration til, hvad jeg drømte om at blive til en dag. 

- Så når klubben spørger om hjælp, så siger man selvfølgelig ja. Det er en klub, der har haft kæmpe stor indflydelse på mit liv. Samtidig fandt jeg ud af, at jeg savnede håndbolden en helt del, og så var det en god måde, at få stillet sit konkurrencegen og samtidig holde sig i form, siger Jacob Østergaard.

NYHEDER