Af Nicklas Thygesen
Emil Bergholt, Joaquim Nazaré, Vetle Rønningen og Senjamin Buric har i den forgangne uge været i aktion for deres respektive landshold.
Bergholt og Nazaré gjorde rent bord med to sejre, og begge spillede en stor rolle i gårsdagens kampe med sammenlagt tre mål.
Vetle Rønningen fik i onsdags debut på det norske A-landshold, hvor han blev noteret for tre scoringer i opgøret mod Danmark, ligesom det blev til spilletid i søndagens kamp mod Frankrig.
Senjamin Buric var involveret i både nederlag og sejr. Skjern-stregen scorede tre gange, da Bosnien Herzegovina søndag aften sikrede sig en vigtig sejr over Grækenland på 23-22 i EM-kvalifikationen.
Alle fire spillere støder til Skjern-truppen i morgen.