Af Nicklas Thygesen
Skjern er i den grad slutspilsklar.
Lørdag hentede de grønne den fjerde sejr på stribe, da Ribe-Esbjerg blev sat på plads.
11-2 efter 15 minutter og to timeouts taget af Ribe-Esbjerg. Game over.
De grønblusede var flere niveauer over gæsterne fra Esbjerg, der aldrig var i nærheden af point i Skjern Bank Arena.
I første halvleg var Joaquim Nazaré fuldstændig outstanding. 10 scoringer på 10 forsøg og fem assists. Værsgo og velfortjent fri i 2. halvleg.
Den store føring på 22-11 ved pausen gav cheftræner Mathias Madsens mulighed for at give spilletid til hele spillertruppen, hvor specielt Simo Sijan gjorde sig fint bemærket med fem scoringer på seks forsøg.
Skjern vandt stensikkert med 39-29.
På lørdag - den 19. april - åbner Skjern slutspilspuljen på hjemmebane mod Aalborg Håndbold. Kampen bliver enten spillet kl.16.00 eller 18.00.
Billetsalget er i fuld gang. Køb billet HER.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.