STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner: Effektivitet til forskel

Af Nicklas Thygesen

Skjern-mandskabet led fredag et tungt nederlag i kampen om topplaceringerne i HTH Herreligaen.

Lemvig-Thyborøn løb med sejren på 35-31 i et opgør, hvor værternes overtalsspil i form af 7 mod 6 blev afgørende, siger cheftræner Claus Dalgaard-Hansen.

- Det var en fortjent sejr, må vi indrømme. Vi kom godt fra start med gode takter i begge ender af banen, men den måde, som de fik afviklet deres 7 mod 6 spil - det fik vi aldrig løst, siger Claus Dalgaard-Hansen.

- Deres effektivitet var ekstrem høj, og så må vi konstatere endnu en gang, at det fuldstændig tog kontrafasen ud af vores spil. Vi producerede mange chancer, men til sammenligning med Lemvig, så var vores effektivitet ikke på samme niveau, siger cheftræneren.

På fredag venter den næste opgave for de grønne, når TMS Ringsted gæster Skjern Bank Arena.

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies