STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Champions League ? overblikket

I eftermiddag spiller Skjern Champions League i Skjern Bank Arena.

Hvordan går Skjern videre fra puljen, hvem er modstanderne og hvornår spilles kampene? Få overblikket her.

Af Lone Jørgensen

For tredje gang i klubbens historie er Skjern en del af det fine selskab i verdens bedste klubturnering, Champions League.

I eftermiddag spiller holdet den første kamp i Gruppe D, hvor vestjyderne er placeret sammen med HC Metalurg, HC Motor Zaporozhye, Kadetten Schaffhausen, HCM Baia Mare og Elverum Håndball. Dagens modstander er Baia Mare.

Nyt spillesystem
Turneringen tager til denne sæson et nyt system i brug, hvor der nu er plads til 28 i stedet for 24 hold. De er opdelt i gruppe A/B, hvor der er 16 hold og i gruppe C/D, hvor 12 hold, herunder Skjern, befinder sig.

Skjern kan spille videre ved at sætte sig på enten første- eller andenpladsen i Gruppe D. Herefter venter to knald eller fald kampe mod nummer 1 eller nummer to fra Gruppe C, og den samlede vinder derfra går i 1/8-finalen.

Her er hele oversigten over spillesystemet:

Skjern spiller i løbet af efterårssæsonen 10 gruppekampe, hvoraf de fleste allerede er fastlagt i kampprogrammet. Play off- kampene i Champions League spilles i foråret 2016.

Opgøret mod Baia Mare i eftermiddag spilles kl 16:50 i Skjern Bank Arena. Du kan købe billetter til opgøret her eller i døren.

NYHEDER