Af Nicklas Thygesen
Senjamin Buric leverede en fremragende præstation på ny - trods fortsatte smerter i den venstre hånd - da vestjyderne i onsdags hentede et point på udebane i Kolding.
- Vi forventede en hård kamp på en svær udebane, og det fik vi. Ser vi på føringerne til KIF Kolding undervejs i 2. halvleg, så var vi under pres, men fik kæmpet os tilbage - endda med muligheden for at tage sejren til allersidst - men vi skal i den grad være tilfredse. På forhånd havde vi gerne solgt den for et uafgjort resultat, siger Buric, der scorede otte gange på ni forsøg.
- Nu har vi to hjemmekampe i træk, som vi ser frem til - og hvor vi forhåbentlig kan hente fire point. Lykkes vi med det, så ser det utrolig godt ud i forhold til en plads i semifinalerne, men det kræver, at vi kommer med langt højere fart i spillet end tilfældet var i onsdags, siger stregspilleren.
På mandag venter den næste kamp i puljen, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg i Skjern Bank Arena.
Køb din billet til kampen HER.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.