STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bittert nederlag i Skanderborg

Af Nicklas Thygesen

Det er stolpe ud for tiden for Mathias Madsens tropper.

Efter endnu et lige og dramatisk opgør endte vestjyderne uden point, da Skanderborg AGF var modstanderen søndag aften.

Skjern-mandskabet fik ellers en fornuftig start, hvor Christoffer Bonde var stærk mellem stængerne, men trods de mange redninger fik gæsterne ikke udbytte i modsatte ende. 

Chancerne var til mere, men ganske symptomatisk formåede Morten Balling på en halv chance på udvendig side af højreback at udligne til pausestillingen 15-15 i absolut sidste sekund. 

Efter pausen bølgede føringerne frem og tilbage, hvor ingen af de to hold formåede at trække afgørende fra. I slutfasen var det dog hjemmeholdet, der var i teten, hvor Jeppe Cieslak havde chancen fra straffestregen til at lukke opgøret. 

Straffekastet blev brændt ved 30-29 med 22 sekunder tilbage, men vestjyderne formåede ikke at omsætte det sidste angreb til en scoring.

En hård aften i Skanderborg uden point med Eivind Tangen som topscorer med syv mål.

På lørdag venter lokalopgøret i Skjern Bank Arena mod rivalerne fra TTH Holstebro. Køb din billet til kampen HER

NYHEDER