STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Anfører håber på elektrisk kulisse

Af Nicklas Thygesen

De røde lamper blinker i det vestjyske.

Udover et meget begrænset antal ståpladser tilbage, så er samtlige pladser revet væk til onsdagens opgør mod Fredericia HK - og det glæder anfører Emil Bergholt.

- Vi har en masse at revanchere efter nederlaget til TMS Ringsted, og jeg håber, at vi sammen med publikum kan skabe en magisk og elektrisk kulisse. Vi har brug for, at vores tilskuere slår sig løs og giver den gas, så vi kan sætte Fredericia under pres. 

- Jeg kan garantere, at vi kommer med alt, hvad vi har. Det vi leverede i weekenden var ikke godt nok, og vi vil gøre alt for at komme tilbage på sejrskurs i morgen, siger Emil Bergholt.

Der er kampstart i morgen kl.18.30 i Skjern Bank Arena.

Der er fortsat et begrænset antal ledige ståpladser til salg, som du kan købe HER.

Læs online kampmagasin HER