Af Nicklas Thygesen
Torsdag aften venter den sidste testkamp for Skjern Håndbold, når Lemvig-Thyborøn er modstanderen på Oliver Norlyks gamle hjemmebane i Aars Idrætscenter.
- Vi har trænet godt gennem hele januar-måned - blandt andet med en glimrende træningslejr på Club La Santa og 40 gode træningsminutter mod Mors-Thy - men samtidig har vi også haft mange spillere ude med sygdom, skader og Simen Pettersen afsted til VM-slutrunden.
- Så jeg er spændt på, hvordan torsdagens kamp kommer til at udvikle sig, men uanset så bliver det en træningskamp, hvor vi meget gerne skal ramme tæt på maksimalt niveau, for ligastarten venter lige rundt om hjørnet, siger anføreren.
Der er kampstart kl.18.15, hvor der er gratis entré.
Vi opdaterer som altid fra kampen via vores sociale medier.
Ribe-Esbjerg venter i den første ligakamp i 2023 den 3. februar på udebane, mens den første hjemmekamp i Skjern Bank Arena er mod KIF Kolding den 11. februar. Køb billet til kampen HER.
Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til vores Facebook posts.